En central rolle i et voksende marked
Som en del af SpeedAdmins fortsatte vækst spiller DACH-regionen en nøglerolle. Her hjælper vores software musik- og kulturskoler med at digitalisere og forenkle hverdagen – og vi ser allerede, hvor stor en forskel det gør. Nu har du muligheden for at bidrage til succesen og være med til at realisere det store potentiale i regionen.
I rollen som Customer Success Coordinator bliver du det direkte bindeled til vores tysktalende kunder. Du sikrer, at kunderne får en uovertruffen oplevelse – fra implementering til daglig support og videreudvikling. Samtidig er du med til at skabe stærke relationer, hvor tillid og samarbejde er i højsædet.
Du bliver en del af et lille, tæt team med to supportkonsulenter. Herudover vil du have et tæt samarbejde med vores tyske sælger. Sammen løfter I vores kunder og sikrer høj kundetilfredshed.
Du refererer direkte til leder af support- og implementeringsafdelingen og får en hverdag med masser af ansvar og indflydelse.
For at lykkes i rollen er det et krav, at du er godt hjemme i tysk kultur og sprog.
Dine vigtigste opgaver:
• Koordinere og deltage i implementering, migrering og support af nye og eksisterende kunder.
• Samarbejde med salg for at definere og koordinere, samt formidle kundekrav til vores Product Owner.
• Opbygge stærke kunderelationer ved at forstå deres hverdag og behov.
• Sikre en succesfuld udrulning af en ny softwareplatform til eksisterende kunder.
• Formidle og afholde tillægsydelser som kurser, workshops og konsulentydelser.
• Medvirke til effektiv kommunikation med kunderne om opdateringer og nye funktioner gennem webinarer, nyhedsbreve mv.
• Der må forventes rejseaktivitet i mindre omfang.
Vi leder efter dig, der:
• Har erfaring med projektledelse og/eller koordinering – gerne inden for support, implementering eller kundeservice.
• Taler og skriver flydende tysk og engelsk.
• Er struktureret, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket.
• Har en naturlig forståelse af data, måske med en baggrund inden for IT-Support.
• Kender og forstår den tyske kultur og kundementalitet.
• Bonus: Hvis du har kendskab til musik- og kulturskoler eller måske allerede kender til SpeedAdmin, er det et kæmpe plus.
Hvad du får hos os:
Som Customer Success Coordinator får du en central rolle i DACH-teamet og bliver en del af et dedikeret miljø med fokus på udvikling, innovation og stærke kunderelationer. Du får en vigtig plads i en vækstvirksomhed, hvor din indsats gør en forskel hver dag, og hvor du arbejder tæt sammen med dygtige kolleger og kunder.
Du får fleksibilitet i din hverdag, attraktive ansættelsesvilkår med pensions- og sundhedsordning samt en arbejdsplads, hvor vi elsker, hvad vi laver. Og skulle du have lyst til at give os en guitar- eller trommesolo i frokostpausen, er du altid meget velkommen!
Klar til at søge?
Send din ansøgning og CV til job@speedadmin.com senest 15. januar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!